Invitation til informationsmøde
lørdag d. 30 november kl. 14. På den Grønne plads
Vi ønsker at skabe et centralt beliggende hverdags mødested. Et område hvor der skal leges, grines, skænkes kaffe, kravles og kysses. Ulbølles børn og borgere skal have et uforpligtende rum, hvor vi kan mødes på kryds og tværs.
Hvad vil vi lave?
Vi vil lave et samlingspunkt, midt i vores by. En vigtig del af samlingspunktet, skal være en legeplads, stilet mod børn og Unge. Lige så vigtigt er et overdækket samlingshus, med borde og bænke, hvor man kan søge ly en efterårsdag eller mødes til eftermiddagskaffe mens børnene leger. Alt sammen frit tilgængelig for Ulbølles ældre, unge, voksne og børn.
Hvorfor skal Ulbølle have en legeplads og samlingshus?
Ulbølle er en særdeles aktiv by, med mange lokale foreninger, den emmer af liv i foreningslokalerne. Det gør vores Grønne Plads midt i Ulbølle bare ikke. Det er synd, da alle andre kriterier er på plads, for at den kunne blive brugt. Pladsen mangler noget, vi kan mødes om. Børnene i Ulbølle går på mindst 3 forskellige skoler og 4 børnehaver. Vi voksne pendler væk for at arbejde. Det er på den baggrund, vi mener Ulbølle skal have et fælles mødested. Et mødested midt i Ulbølle, ville være et kæmpe aktiv for byen, for børnefamilierne, for tilflyttere, for dagplejere og ældre medborgere, som altid vil havde et sted de kan mødes. Samtidig vil det på bedste vis understøtte de arrangementer, der i forvejen sker på Den Grønne Plads.
Den konkrete placering
Den Grønne Plads har matrikelnummeret 126B og det stykke vi ønsker at benytte til vores mødested, ligger op af matrikelnumrene 50H, 50I og 50K. Ved siden af stykket ligger byens volleyball bane og lige overfor ligger byens ældreboliger på matrikelnumrene 126C, 126D og 126E.
Informationsmøde
På mødet vil vi fortælle meget mere om vores nuværende ideer og tanker. Der vil være mulighed for at I kan stille spørgsmål og komme med kommentarer. Vel Mødt. På vegne af mødestedsudvalget. Jens Hell, Pia Lindgren, Karen Marie Larsen, Cecilie Jill Hauptmann og Thorkil Fonnesbech
Ingen kommentarer:
Send en kommentar